Miljøministeriet / Miljøstyrelsen

Indberetninger

Her kan du se indberetninger fra de organisationer, som har tilsluttet sig charteret. Se indberetninger for alle områder.
Detail- og engroshandel
Organisation Indberetning 2011 Indberetning 2012
Dansk Supermarked
Madagenten
Dansk Café Service
De Samvirkende Købmænd De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for en række dagligvarekæder. DSK’s rolle er at informere og motivere butikkerne til at tage ansvar for at mindske deres del af ressourcespildet.    Ud fra talmaterialet fra Fødevareministeriets konference ”Det skjulte madspild” i 2011 anslås det, at supermarkedernes andel af det samlede årlige madspild er på godt 8 % af det samlede madspild.  At andelen ikke er større skyldes bl.a., at dagligvarehandelen har en helt natulig interesse i at mindske madspildet, da det er en dårlig forretning.  Indsats:  
  • Sammen med grossisterne har DSK igennem de senere år fokuseret på at få leverandørerne til at reducere de tekniske fejl, f.eks. mærkningsfejl, der resulterer i tilbagekaldelser.
  • DSK har desuden bidraget til debatten med indlæg, der påpeger at de såkaldte ”skraldere” skal huske, at nogle af de kasserede varer, kan man blive syg af at spise. Når butikken låser containeren inde, så er det bl.a. for at beskytte forbipasserende, som eller kunne fristes af varer, der umiddelbart ser ud til at være i orden.
  • DSK’s formand købmand Lisbeth Dalgaard talte lørdag den 27. oktober 2012 på symposiet ”Madspild – spildte ressourcer?” om udfordringerne på området og supermarkedernes andel af problemet.
  • Under overskriften ”Madspild – fakta og forståelse” er det muligt for alle at læse informationer om dette på www.dsk.dk under Viden om dagligvarehandel.
  • DSK har i sommeren 2012 gennemført en konkurrence, hvor købmændene indsendte deres bud på, hvordan butikken kan mindske madspild. Det udmøntede sig i en liste med ideer, der blev bragt til inspiration for andre i DSK’s nyhedsbrev til købmændene.
Ideerne handlede f.eks. om at:
  • Flere varer skal sælges efter vægt, så kunderne i højere grad køber den mængde, som de har brug for.
  • Kunderne skal informeres om, ”hvad mindst holdbar til” betyder.
  • Kunderne skal lære at vurdere, om de kan nå at bruge en vare inden holdbarhedsdatoen, så de ikke altid tager varen med den nyeste holdbarhedsdato.
  • Mindre kollistørrelser.
FDB

I 2011 udgav FDB rapporten ”Forbrugere vi spilder ikke mad”. Rapporten belyste madspildsproblematikken fra en antropologisk vinkel.  Formålet var at forstå årsagerne til madspild, da det kun er med denne viden i bagagen at man kan påpege virkningsfulde løsninger.  Rapporten kan findes her: http://fdb.dk/sites/default/files/r_1_Rapp_MadSpild_2011.pdf

FDB’s Grønne Idépris 2012 har i år temaet madspild. Under titlen ”Mad til I morgen?” sætter FDB fokus på madspild ved at involvere og engagere forbrugerne og andre aktører i at finde løsninger på madspildsproblematikken.

  • FDB’s Forbrugerpris henvender sig alle danskerne og beder dem komme med deres konkrete løsningsforslag på hvorledes man kan reducere madspild.
  • FDB’s Innovationspris belønner virksomheder som har en idé eller et produkt der kan være med til at skabe et bæredygtigt forbrug der mindsker madspild i værdikæden rundt omkring dagligvarehandlen.
  • Med FDB’s Uddannelsespris bliver landet studerende på de gymnasielle uddannelsesinstitutioner engageret i at udvikle løsninger til at reducere madspild i hjemmet og i butikken.
  • FDB igangsætter også en intern Coop kampagne, som vil engagere Coops 35.000 medarbejdere i at dele ideer med hinanden om, hvordan madspild reduceres fra butikkerne. Derudover har Samvirke sat fokus på problematikken ved flere lejligheder, herunder i januar nummeret, der havde restemad som tema.

Læse mere her: http://groenpris.fdb.dk/

 

Rema 1000

Mad til asylcentre, juni 2011 I slutningen af juni medvirkede REMA 1000 til, at 14 tons mad ikke gik til spilde. I samarbejde med organisationen Stop Spild af Mad og fødevareproducenten Bonduelle sørgede REMA 1000 for, at de 14 tons mad, som ellers skulle destruereres pga. ny emballage, blev bragt ud til tre asylcentre hos Dansk Røde Kors i Auderød, Avnstrup og Sigerslev. Maden blev fordelt blandt Dansk Røde Kors’ øvrige asylcentre, så intet mad ville gå til spilde, og så mange som muligt fik gavn af maden. REMA 1000 stillede op med kølebil og chauffør til udbringningen af maden til de tre asylcentre på Sjælland, hvor der blev taget godt imod den gratis mad.

Ingen mængderabat siden 2008 REMA 1000 afksaffede på eget initiativ mængderabatterne med inspiration fra Stop Spild Af Mad. Som den første og eneste detailkæde i Danmark afskaffede REMA 1000 i oktober 2008 alle former for mængderabat. Undersøgelser viser nemlig, at mængderabatter ofte fører til spild af mad. REMA 1000 fortsætter med kun at have lave etstykspriser, så forbrugeren ikke tvinges til at købe flere styk af varen for at få rabatten. Dermed køber forbrugeren ikke mere, end der er behov for, og dermed går mindre mad til spilde.

Forsøg med salg af grøntsager efter vægt skal mindske madspild hos forbrugeren og ude på marken Pr. 31. oktober har REMA 1000 igangsat et forsøg med salg af udvalgte grøntsager efter vægt. Der er tale om selleri, rødkål og hvidkål, som fremover kan findes i alle størrelser i landets REMA 1000-butikker. Forsøget skal afklare, om forbrugerne er klar til at gribe de nye muligheder, og i hvilken udstrækning, afregning efter vægt i stedet for pr. styk kan bidrage til at mindske madspildet ude på markerne og hos forbrugerne, der nu får mulighed for at vælge størrelsen på varen, så den bedre passer til behovet.

Forsøget kører på ubestemt tid, og i mellemtiden vil REMA 1000 indsamle erfaringer til brug for en øget indsats mod spild af god mad.

Tydeligere mærkning af varer tæt på sidste holdbarhedsdato skal reducere madspild I april 2012 indførte REMA 1000 et system for bedre og tydeligere skiltning af madvarer, der er ved at nå sidste holdbarhedsdato (’datovarer’), og som sælges til stærkt reducerede priser. Salget blev sat i system gennem bedre skiltning via plakater, hyldeforkanter og mærkater på varer, som er ved at nå sidste holdbarhedsdato. Initiativet skal gøre det nemmere for forbrugerne at gøre et godt køb og samtidig bidrage til at reducere madspildet.

COOP Danmark A/S

Prisfald på varer, der er ved at nå sidste salgsdato.

Coops 1200 butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma bliver målt på deres svindprocent. For at reducere svindet mest muligt, gør hver enkelt butik på forskellig vis opmærksom på dette med rabatter på varer, der er ved at løbe på datoen. I nogle butikker præsenteres disse varer samlet med rabatter, der betyder, at varerne typisk kan købes til halv pris. Andre steder markedsføres rabatterne på varerne på deres normale plads. Det er et vigtigt fokusområde at følge dato-varerne tæt, dels for at sikre, at kunderne kun får friske varer, dels for at kunne reagere med rabatter, så varerne bliver solgt frem for at blive kasseret.

Markedsføring af restemad i tilbudsaviserne

For at minimere kundernes kassationer af varer giver vores kæder inspiration til, hvordan man hjemme kan bruge sine rester i sin daglige madlavning. Det er eksempelvis sket i tilbudsaviserne fra Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen i april i år.

Samarbejde med Fødevarebanken

Vi arbejder i øjeblikket på at indgå en test sammen med Fødevarebanken om indsamling af varer, der ellers skal kasseres.

Projektsamarbejde med Miljøstyrelsen

Coop stiller 10 butikker til rådighed for et projekt under Miljøstyrelsen, der skal kortlægge, hvor meget og hvilken slags fødevarer, der kasseres som affald